Om osHolistisk afgræsning

HVAD ER ER HOLISTISK AFGRÆSNING?

HPA er et værktøj i forvaltningsformen; afgræsning. Denne form bygger på, som navnet antyder, at man ser holistisk på sin bedrift. Det binder de komplekse dynamikker mellem jord, fauna, flora og samfund sammen. Man arbejder langsigtet og ser på påvirkningen af dyretryk (Teague & Barnes, 2017). Ud fra HPA er man underlagt naturen, og arbejder for den og ikke imod den.
For det første er HPA en forvaltningsmetode, der er ingen inputs dvs. kunstgødning og, så vidt det er muligt, minimum tilskudsfodring. Grundlæggende udspringer idéen fra observationer af Allan Savory, biolog fra Zim-babwe, der studerede faunaens indvirkning på floraen og økosystemer. Han bygger sit system, HPA, på at man efterligner tiden, hvor de store græssende dyr gik i langt større flokke end i dag. Det var før mennesket satte hegn og byggede veje, der begge er store barrierer for naturen i dag. Dengang var vildtet nødsaget til at migrere for ikke at løbe tør for føde, men også for ikke at defækere og urinere på deres fødegrundlag. Derudover var flokkene enorme for individets sikkerhed, da prædation var høj (A. Savory, 2016). Når flokkene bevægede sig igennem et område, fouragerede de 33%, nedtrådte 33% og 33% af græsset stod tilbage. Flok-kene efterlod naturlig gødning og i kombination med lange restitutionsperioder var dette et højproduktivt økosystem (Stinner et al., 2015).

Ved HPA forsøger man at efterligne økosystemerne, der dengang herskede på jorden. Det bliver gjort ved, at man inddeler sine marker i mindre parceller, øger dyretrykket ved at have flere dyr på mindre jord og flytter dem oftere (Weber & Horst, 2009). Denne forvaltningsmetode strider imod det traditionelle, men ved at give græsset længere restitutionsperioder og undgå dødbid på græsset, øges den uforstyrrede produktive periode for græsset. Græsset når derved at fotosyntere og binde kulstof i jorden (Machmuller et al., 2015). I Danmark har man indtil videre ikke belæg for at denne forvaltningsmetode lagrer mere CO2 i jorden end den produce-rer. Fra udlandet ved man, at der produceres flere foderenheder på HPA-arealer end ved konventionelt land-brug (Peel et al., 2018; Stanley et al., 2018).

EHI-skemaet bygger på de visuelle dele af økosystemer, hvor disse er indikatorer for økosystemtjenester. Man skematiserer og gør det, der før blot var antagelser konkret ved at give det observerede tal og værdier. For eksempel kan man se på de levende organismer, hvor man decideret ser på mikrofauna, eller dødt orga-nisk materiale mængde og inkorporation i jorden. Således gives en score, som viser markens svagheder, og derved hvor man bør lægge sit fokus (Borrelli et al., 2019).